This website uses cookies. Cookies ensure that the website works correctly and adapts to suit your preferences. Cookies make it simpler to log in, improve the general ease of use of this site and personalise commercial messages. If you accept them, you will improve your online experience. Read the Cookie Policy.

OK

Client Service Officer

En bred international tilstedeværelse indenfor BNP Paribas Factoring-koncernen er en af de vigtigste årsager til vores succes. 

BNP Paribas Factoring er europæisk markedsleder inden for factoring. Vi kan tilbyde internationale standardløsninger og skræddersyede factoring-løsninger til vores kunder i 17 lande, med tilstedeværelse på to kontinenter; Europa og Afrika. Vi har førende markedspositioner i de fleste af de lande, hvor vi opererer. 

Vi er dedikeret til at arbejde som et team, lære af hinanden og tænke globalt. Vi bestræber os på at kunne tilbyde de bedste løsninger, der opfylder vores kunders forretningsbehov og for at opnå høj kundetilfredshed.
Til vores flotte kontor i Stationsparken i Glostrup søger vi en Client Service Officer.

Er du kommunikativ, reflekterende og serviceminded? Og har du måske allerede kendskab til den finansielle sektor – så er stillingen som Client Service Officer måske noget for dig.

Som Client Service Officer hos BNP Paribas Factor vil du blive en del af det danske team, der betjener vores kunder i de nordiske lande. Som Client Service Officer er det din opgave at være bindeled mellem virksomheden og dennes kunder, ved på en korrekt og præcis måde at svare på forespørgsler på mail og telefon. 

Primære opgaver
  • Håndtering af daglig kundekontakt
  • Bogføring af ind- og udbetalinger
  • Debitoroprettelse og kreditforsikring
  • Compliance-opgaver i forbindelse med transaktioner

 

Baggrund og kompetencer

En bank- eller regnskabsmæssig uddannelse samt nogle års erfaring fra debitor- eller kreditorbogholderi er klart en fordel. Alternativt kan du have en bachelor eller anden teoretisk uddannelse. Selve oplæringen og træningen i jobbet sørger vi for.
Vi ser gerne, at problemløsning falder dig naturligt, og at du er indstillet på, at både opgaver og prioriteter skifter hurtigt i løbet af en arbejdsdag.
Din sans for kvalitet og en servicemæssig tilgang til både kunder og kolleger er et must ligesom sans for detaljer og præcision er vigtige kompetencer.
Kommunikation i huset og med vores kunder er dansk/engelsk, hvorimod vores kontor i Danmark og søsterselskaber i hele Europa foregår på engelsk og vi ser gerne, at du derudover også forstår både svensk og norsk. Du skal beherske engelsk både skriftligt og mundtligt på et højt niveau, ligesom dine IT færdigheder, specielt indenfor Excel og den øvrige Office-pakke skal være i orden.
Du arbejder selvstændigt og har lyst og evne til at indgå i et kompetent team på 7 personer, hvor kommunikationen er en vigtig spiller.
Vi søger en fleksibel person, der kan håndtere mange bolde i luften i en hverdag, hvor ikke to dage er ens, og hvor opgaverne skifter hænder fra dag til dag. 

 

Vi kan tilbyde

BNP Paribas Factor kan tilbyde dig et stimulerende og udviklende internationalt arbejdsmiljø med dygtige kolleger. Dette job giver dig også muligheden for at udvikle dig både personligt og fagligt samt at få et godt indblik i arbejdet en af Europas største finansielle virksomheder (190.000 medarbejdere world wide)
Vi er et team af 23 engagerede kolleger og har fine kantine- og frokostfaciliteter, gratis parkering og et godt og udviklende fagligt og socialt arbejdsmiljø.
Vi ønsker at besætte stillingen senest 1. januar 2019 og indkalder løbende til samtaler.

Vi modtager ansøgninger via Jobindex - se her:

https://lnkd.in/dXktWt4

Brug venligst "Quick Apply" applicationen.

Ansvarlig for rekrutteringen er HR manager Anne Rohde.